KRONISK NYRESYGDOM

DET SKAL DU VIDE

Velkommen til! Uanset om du er her, fordi du lider af kronisk nyresygdom, har mistanke om, at du er syg, er pårørende til en nydiagnosticeret eller blot vil vide mere om sygdommen, er du landet det rigtige sted. Vi har lavet dette site for at samle alle de vigtigste oplysninger om kronisk nyresygdom – til gavn for dig og alle andre, der har sygdommen inde på livet på den ene eller den anden måde. Viden om kronisk nyresygdom kan nemlig gøre en afgørende forskel for den, der er syg eller har risiko for at blive det.

TIDLIG DIAGNOSE

Kronisk nyresygdom er kendetegnet ved, at nyrerne gradvist, men deﬁnitivt, mister deres funktion som kroppens rensningsanlæg. Funktions-nedsættelsen sker over tid. Over år, faktisk. Og derfor er det utrolig vigtigt med tidlig diagnosticering.

KEND DIN RISIKO

Det er ikke nok at kende til symptomerne på kronisk nyresygdom. De kommer nemlig først, når sygdommen er meget fremskreden. Du skal derfor også vide, hvad der forårsager den, og om du er i risikogruppen. Livsstil, genetik og øvrige diagnoser spiller en stor rolle.

ER DU SYG?

Kronisk nyresygdom gør ikke væsen af sig, før den er meget fremskreden. Derfor går mange mennesker rundt med sygdommen i dens tidlige stadier uden at ane det. Omkring 10-15% af den voksne befolkning lider af kronisk nyresygdom, men mindre end 10% er klar over det.

DU KAN HANDLE

Hvis du har fået diagnosen, er der heldigvis meget, du selv kan gøre. Både for at udskyde sygdommen og for at undgå forværring. Jo før din læge kan hjælpe dig i gang, des større er sandsynligheden for, at du kan bevare en del af din nyrefunktion og undgå følgesygdomme.

HVORFOR ER NYRERNE SÅ VIGTIGE?

Nyrerne er kroppens eget rensningsanlæg. Og de løser en meget stor opgave. Ikke alene ﬁltrerer og renser de blodet for aﬀaldsstoﬀer og urenheder, som de omdanner til urin, de sørger også for at regulere alle de organiske forbindelser og næringsstoﬀer, din krop har brug for.

Nyrerne er altså helt uundværlige for din generelle sundhed. Men de er også temmelig sarte. De heler og regenererer ikke særlig godt efter skade eller sygdom. Og som om det ikke er nok, så påvirker din nyrefunktion alle andre systemer i din krop. Særligt hjerte og nyrer er tæt forbundne: Skade på det ene organ kan føre til skade på det andet og forårsage meget alvorlige helbredsproblemer. Netop denne sammenhæng mellem nyrernes tilstand og kroppens øvrige vitale organer er årsagen til, at multisygdom – eller komorbiditet – er meget udbredt: Lider du af fx diabetes eller hjertesygdom, er du også i særlig høj risiko for at udvikle kronisk nyresygdom som følgesygdom.

KEND DINE NYRETAL

Du og din læge kan heldigvis nemt følge med i dine nyrers sundhedstilstand. Nyrefunktionen kan nemlig måles i helt almindelige blod- og urinprøver.

eGFR OG ALBUMIN
Kronisk nyresygdom bliver inddelt i stadierne 1-5 på basis af det, der kaldes eGFR-tallet. eGFR er en forkortelse for "estimeret glomerulær filtrationshastighed", og tallet fortæller, hvor godt dine nyrer klarer opgaven med at filtrere dit blod. Din læge kan se dit eGFR-tal med en almindelig blodprøve.

Sygdomsstadie		Estimeret glumerulær filtrationshastighed (eGRF*)	Nyrefunktion i %
STADIE 1	Minimal nyreskade med normal nyrefunktion	90 eller højere	90-100%
STADIE 2	Nyreskade med let nedsat nyrefunktion	60 til 89	60-89%
STADIE 3A	Let til moderat nedsat nyrefunktion	45 til 59	45-59%
STADIE 3B	Moderat til svært nedsat nyrefunktion	30 til 44	30-44%
STADIE 4	Svært nedsat nyrefunktion	15 til 29	15-29%
STADIE 5	NyresvigtDIALYSE ER NØDVENDIGT	< 15	< 15%

Også dit albumintal rummer vigtig information om, hvordan dine nyrer har det. Albumin er et protein, vi har i blodet, og hvis det begynder at optræde i store mængder i din urin, er det tegn på, at nyrernes små filtre ikke længere kan holde det tilbage og altså er beskadigede. Albumintallet kan måles med en urinprøve.

Ved at holde godt øje med dine nyretal kan din læge hurtigt reagere og sætte ind, hvis de begynder at vise tegn på opstået sygdom eller forværring af sygdom. Men det er også nogle tal, du selv bør kende. Tal med din læge om, hvordan de ser ud, når du er til dit næste rutinesundhedstjek. Du vil ikke mærke meget til eventuelle symptomer, og det er derfor ekstra vigtigt, at du også selv er opmærksom på dine nyretal.

RISIKOFAKTORER

Kronisk nyresygdom kommer snigende. Kun de færreste oplever symptomer i de tidlige stadier, og mange går derfor med kronisk nyresygdom i lang tid, før det bliver opdaget. Derfor er det vigtigt at vide, om du er i risikogruppen. Med kronisk nyresygdom gør det nemlig hele forskellen, hvis du og din læge opdager den, inden du begynder at mærke noget til den.

Kronisk nyresygdom opstår hyppigt som følgesygdom til følgende sygdomme og lidelser:

DIABETES, TYPE 1 OG 2
FORHØJET BLODTRYK (HYPERTENSION)
HJERTEKARSYGDOM

Det kaldes komorbiditet, når én sygdom er medvirkende årsag til, at man får en anden. Men der er også en række andre ting der kan være med til at øge risikoen for at udvikle kronisk nyresygdom. Nogle kan du selv regulere på, andre ikke.

Det kan virke nedslående, at fx mennesker med kronisk nyresygdom i familien er særligt udsatte, fordi det er faktorer, der ikke kan afhjælpes. Men netop viden om, at du er særligt udsat, kan være det, der hjælper dig og din læge med at opdage sygdommen i tide.

HVAD KAN DU SELV GØRE
FOR AT UNDGÅ FORVÆRRING?

Hvis du har fået konstateret kronisk nyresygdom, er der heldigvis en række områder, hvor du selv kan gøre noget for at undgå, at din sygdom udvikler sig og forværres. Og det bedste er, at din indsats på de forskellige områder vil være til stor gavn for hele dit system, ikke mindst dit kredsløb.

Har du diabetes? Så gør dit bedste for at undgå de høje blodsukre. Jo bedre regulering, des bedre for dine nyrer.
Fortæl din læge om al medicin, du tager – også vitaminer og lignende, du kan få i håndkøb og i helsekostbutikker. Nogle stoﬀer kan nemlig skade dine nyrer.
Hold godt øje med dit blodtryk. Højt blodtryk øger risikoen for forværring af kronisk nyresygdom.
Dyrk motion, og styr efter en sund vægt og et normalt BMI.
Hold godt øje med dit kolesteroltal, så du forebygger yderligere skade på blodkarrene.
Lad være med at ryge. Rygning kan forværre din nyresygdom.
Få en diætist til at hjælpe dig med at sammensætte en ”nyrevenlig” diæt.
Husk din årskontrol, og gå jævnligt til lægen, som kan give dig medicin, der sænker presset på dine nyrer.

Med tidlig indsats har det vist sig muligt at bevare noget af nyrefunktionen og dermed forsinke eller helt undgå dialyse. Dialyse er den tekniske metode, man bruger til at fjerne aﬀaldsstoﬀer og regulere væske, når nyrerne ikke længere selv kan klare arbejdet. Behovet for dialyse opstår som regel i stadie 5. Altså ved nyresvigt, hvor nyrerne har mistet mere end 85 % af deres funktionsevne.

Du er ikke alene

Som sagt er kronisk nyresygdom meget udbredt, og mange ved slet ikke, at de er syge. Hvis du lige har fået diagnosen, er det fuldt forståeligt, hvis du er bekymret og ked af det. Men forhåbentlig kan det alligevel trøste lidt at vide, at du faktisk er en af de heldige. Du hører til blandt den ene procent, der har sygdommen OG ved det. Og det gør en stor forskel. Nu kan du nemlig forholde dig proaktivt til sygdommen og selv gøre en indsats for at udskyde dens udvikling, forebygge typiske følgesygdomme og undgå nyresvigt på et senere tidspunkt.

Det, der er vigtigt nu, er, at du følger med i din sygdom. Det betyder bl.a., at du går til regelmæssig kontrol, kender dit nyretal og gør en indsats for at leve så sundt som muligt.

Kronisk nyresygdom kan ikke helbredes, men der er meget, du selv kan gøre.

HUSK DET!